Om

Hej!

Mit navn er Sofia og jeg er i starten af mine 20’ere. Jeg har startet denne hjemmeside for at dele om mine oplevelser i livet og min undersøgelse af at være sensitiv og spirituel i Danmark. Til hverdag er jeg universitetsstuderende, men jeg nyder også tid i naturen og med musik og selvundersøgelse.

Det er min hensigt at denne side skal være et trygt og kærligt rum – både for mig selv og for eventuelle læsere.

Læs med hvis det føles rart, og ellers så følg din mavefornemmelse! Vi er her i verden sammen, og der skal være plads til at alle kan være på hver sin måde.

Min baggrund

Gennem hele mit liv har der ligget en spiritualitet og gærdet. Jeg har længe haft nogle emner, der føltes for store for mig at tænke på, eller som kunne gøre mig helt angst og få mig til at føle mig lille og magtesløs. Det kunne være Universets størrelse, spørgsmålet om der er en Gud, tanker om denne måske-Guds blidhed, dømmekraft og hensigt, tanker om døden, livet, engle, Paradis, dæmoner, ånder, sjælen osv. – Ikke at jeg tror på det alt sammen nu, men det sidste år har jeg haft en bevidst praksis med åndelighed (bl.a. bøn, læsning, samtaler og meditation). Og den har udviklet sig en del fra da jeg startede og er stadig i udvikling og blomstring.

Jeg er klar over, at dette emne er svært at behandle, for det er absolut ikke universelt!! På denne blog skriver jeg om mine oplevelser med åndelighed og om min nuværende forståelse og overbevisning. For mig at se er det noget af det mest individuelle jeg kunne tænke på.
For bare to år siden ville artikler om spiritualitet have skræmt mig langt væk, og jeg ville virkelig have taget mine kuk-kuk-forholdsregler, hvis jeg skulle bruge noget indhold fra en spirituel blog. Det tror jeg stadig er vigtigt apropos ikke-universelle emner og personlige sider. But here we are. Take it or leave it.